DNV GL Danmark

Overgangen til den nye ISO 50001:2018 standard

Energiledelse

Kontakt os for yderligere information

Kåre Weng Kåre Weng
Sales Manager

Har du brug for hjælp til konverteringen?

Kontakt os
SHARE:
PRINT:
DNV GL New ISO 50001:2018
Forbered jer allerede nu på konverteringen fra ISO 50001:2011 til ISO 50001:2018. Vi kan hjælpe jer hele vejen gennem processen.

Den nye ISO 50001:2018 udkom den 20. august 2018. Med udgivelsen af den nye standard, vil ISO 50001:2011 blive trukket tilbage, og virksomheder der er certificeret efter ISO 50001:2011-standarden har en 3-årig periode til at konvertere til den nye standard. Certificeringsorganer, som DNV GL, er forpligtet til at stoppe med at udfører audits efter ISO 50001:2011 standarden 18 måneder efter offentliggørelsesdatoen. 

  • Vi anbefaler at starte forberedelserne til overgangen allerede nu, for at sikre en effektiv proces.

ISO 50001 stiller krav til en systematisk, datadrevet og faktabaseret proces med fokus på kontinuerlig forbedring af energipræstationerne/effektiviteten. De vigtigste eksplicitte resultater af implementeringen af den nye standard er at forbedre energieffektiviteten og energibehovet.

Væsentligste ændringer i ISO 50001:2018  

Som angivet i designspecifikationerne fra ISO Working Group (TC242) er målsætningerne og omfanget af konverteringen: 

  1. At Indføre ISO High Level Structure (HLS), fælles for alle ISO standarder, for at sikre forenelighed med andre ISO ledelsessystemsstandarder
  2. Sikre at de grundlæggende principper fra 2011-versionen bibeholdes, så som:
  • Løbende forbedring af energipræstationerne/effektiviteten  
  • Have fokus på alle elementer i standarden for at forbedre energieffektiviteten, energiforbruget og energianvendelsen
  • Inkluder nødvendige energispecifikke emner relateret til energipræstationerne/effektiviteten, såsom energidata, overvågning, måling, analyse og evaluering. 

Da ISO 50001:2018 anvender HLS, følger den samme struktur som andre almindeligt anvendte ISO standarder, såsom ISO 9001 og ISO 14001. Dette forenkler en integration med andre ledelsessystemer. 

Brugere som kender ISO 50001:2011 vil opdage, at de fleste krav fra ISO 50001:2011 videreføres i ISO 50001:2018. Dette gælder især for de mere energispecifikke elementer og krav. Baseret på erfaringer fra brugen af 2011-udgaven er der dog nogle energispecifikke ændringer - primært for at præcisere nogle af kravene. Læs mere om ændringerne her.

Kom godt igang med din konverteringsproces

Vi anbefaler, at I går i gang med konverteringen så hurtigt som muligt og at I laver en effektiv plan for indarbejdelsen af de nødvendige ændringer i jeres ledelsessystem.

Vi anbefaler følgende proces for konverteringen:

  • Bliv fortrolig med med indholdet og kravene i ISO 50001:2018. Standarden kan købes hos ISO og Dansk Standard. Hvis I allerede anvender ISO 50001:2011, bør I fokusere på de ændrede krav.  
  • Sørg for, at nøglepersoner i organisationen uddannes så de forstår kravene og de væsentligste ændringer.
  • Identificer mangler der bør adresseres for at opfylde de nye krav og udarbejd en implementeringsplan. Implementer planen og opdater ledelsessystemet, så det opfylder de nye krav. 
  • Evaluer effektiviteten af implementeringen gennem interne audits og definer yderligere indsatser efter behov.

Vores auditorer har det forkromede overblik over ændringerne og hvad der kræves for at konvertere fra ISO 50001:2011 til ISO 50001:2018. Vi står til rådighed og kan hjælpe jer igennem en effektiv konverteringsproces.