DNV GL Danmark

Dobbelt op på kursushylden

SHARE:
PRINT:
Is your supply chain fit for the future? Survey from DNV GL
DNV GL og QMS-Consult indgår formaliseret kursussamarbejde. Det betyder, at de to virksomheders respektive kunder fremover får langt flere kurser at vælge imellem.
Contact:

Beskæftiger du dig med fødevaresikkerhed og kvalitet? Så har du sikkert allerede bemærket, at kravene til dine kompetencer er steget støt i de seneste år. Du skal være specialist på mange områder og samtidig besidde en generel indsigt i, hvordan de enkelte indsatser understøtter din virksomheds samlede strategi. 

Den tendens forventer DNV GL bliver yderligere forstærket fremover i takt med, at de nye certificeringsstandarder yderligere hæver baren for virksomhedernes kvalitetsindsats - særligt inden for fødevaresektoren. Derfor ser Training Manager Birgit Lund Nielsen det som en stor gevinst, at DNV GL nu får endnu flere kurser på hylden.

”QMS-Consults kurser er et perfekt match til vores nuværende kursusudbud. Det er kurser, som ofte bliver efterspurgt, men som vi ikke selv udbyder. Nu får vores kunder en komplet kursus-pallette, som gør det muligt at opnå alle kompetencer i vores regi, og i samme høje kvalitet, som kunderne kender os for.”

Flere og bedre kurser

Samarbejdet med QMS-Consult går begge veje. Det betyder, at DNV GL’s kurser også bliver udbudt for en helt ny målgruppe. I praksis betyder samarbejdet, at der kan udbydes flere kurser, fordi de enkelte kurser hurtigere bliver fyldt op - og samtidig giver det en mere spændende deltagersammensætning med folk fra flere forskellige virksomheder. Og netop det sidste, vurderer Birgit Lund Nielsen kan skabe en helt ny dynamik på kurserne.

”Læringen afhænger meget af energien i rummet. Det er de engagerede diskussioner, der gør en forskel, og her er det en stor fordel, at vi nu får en bredere sammensætning af deltagere. Det giver flere perspektiver på stoffet, når folk kan relatere det til virkeligheden i deres egen virksomhed. Og endelig giver det selvfølgelig bedre networking deltagerne imellem, hvilket også er en vigtig sidegevinst ved at deltage i vores kurser.”

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os:

Birgit Lund Nielsen
+45 39 45 70 93
birgit.lund.nielsen@dnvgl.com

Om QMS-Consult

QMS-Consult rådgiver og holder kurser indenfor fødevare- og fodersikkerhed, kvalitet, miljø- og arbejdsmiljø samt emballage og udstyr med fødevarekontakt. 

Derudover hjælper QMS-Consult virksomheder indenfor alle brancher med at optimere, kortlægge og systematisere processer og procedurer i forbindelse med ledelsessystemer.

Se mere på qmsconsult.dk