DNV GL Danmark

Sådan automatiserer og digitaliserer I med succes

SHARE:
PRINT:
Information Technology
Succesfuld automatisering og digitalisering tager afsæt i kompetenceudvikling. Der kan være store gevinster forbundet med at automatisere og digitalisere produktionsvirksomhedens processer. Men det skal gøres med omtanke. Hele organisationen skal inddrages, og kompetencer skal både bevares og udvikles.
Contact:

Er din virksomhed i gang med at automatisere og digitalisere - eller overvejer I at gøre det? Så er der ingen vej udenom vores temadag den 15. november. Her kan du møde eksperter på området samt repræsentanter fra større virksomheder, som har været igennem processen og gjort sig vigtige erfaringer om, hvordan det bør gribes an.  Endvidere får du overblik over kravene i certificeringsstandarderne - fx de nye ISO-standarder, FSSC22000, BRC, IFS.  Der er kort sagt masser af inspiration at hente for dig, der arbejder som kvalitetschef, produktionschef, HR-leder eller uddannelsesansvarlig i procesindustrien eller i en produktionsvirksomhed.

Kompetencerne skal følge med

Ifølge kursusleder Annette Duch Gronemann savner mange virksomheder en klar plan for, hvordan implementeringen af ny teknologi skal foregå. Excel-arket viser særdeles attraktive beregninger på, hvor meget der kan effektiviseres i produktionen med en ny robot eller en ny digital platform, men det fordrer, at virksomhedens medarbejdere bliver taget i ed og får tilført nye kompetencer.  ”Den menneskelige faktor forsømmes over en bred kam, når der indføres ny teknologi. Derfor laver vi nu en temadag, hvor deltagerne får masser af viden og inspiration til, hvordan man høster den fulde gevinst ved automatisering og digitalisering.”

Indlæg på dagen

Acceleration i fremtidens kompetencebehov i produktionsvirksomheder

Ved Annette Duch Gronemann, ledelseskonsulent og grundlægger af PlusPotential Der blive efterspørgsel efter omstillingsparate medarbejdere, der kan programmere anlæg og robotter - fx procesoperatører og procesteknologer med uddannelsesbaggrunde som traditionelle håndværkere. Hvordan håndterer virksomhederne den udfordring?

Hvad siger den nye standard om dokumentation af kompetencer?

Ved Vibeke Bagger, Food Business Development Manager i DNV GL Den nye ISO standard og de andre standarder (fx FSSC22000, BRC, IFS) udbygger kravene til afdækning og dokumentation af virksomhedens kompetencer for at sikre kvalitet. Vi gennemgår kravene og ser på praktiske eksempler.

Erfaringer fra Teknologisk Institut

Ved Henrik Grothe, Director of Automation i Teknologisk Institut  Hvordan har Teknologisk Institut grebet implementeringen af digitalisering og automatisering an i praksis - og hvordan har det påvirket virksomhedens behov for kompetencer? Ny teknologi kræver opdatering af kompetencer og træning af medarbejdere. 

Implementerings skal brolægges med kompetenceudvikling

Ved Annette Duch Gronemann, ledelseskonsulent og grundlægger af PlusPotential Fire operationelle råd til, hvordan man kommer tørskoet i mål med implementeringen af automatisering og digitalisering. Oplægget fungerer som afsæt for en diskussion i mindre grupper samt en opsamling på dagens vigtigste pointer. Dagen rundes af med mulighed for sparring med indlægsholdere og networking med de øvrige deltagere. Læs mere om dagen og tilmeld dig her