DNV GL Danmark

Breadcrumbs

Udvidelse af ISO 27001 auditor-teamet hos DNV GL Business Assurance

SHARE:
PRINT:
Der snakkes i disse tider meget om ISO 27001, Informationssikkerhed, EU’s dataforordning, big data med mere. For uanset om man helliger det eller ej, så kan vi ikke komme uden om at vi lever i en digitaliseret verden.

Mange virksomheder har derfor behov for proaktivt at styre og beskytte dets informationer og aktiver.

Et behov vi hos DNV GL Business Assurance er meget opmærksomme på, hvorfor vi er glade for og stolte af, at have udvidet vores team af auditorer inden for netop dette område, med Bjarke Nielsen og Nils Lau Frederiksen.

Bjarke Nielsen er ansat som senior lead auditor i DNV GL. Bjarke har stor erfaring inden for informationssikkerhed og it-ledelse og kommer fra en stilling som informations-sikkerhedschef i TDC Hosting, hvor han har implementeret ISO 27001.

Nils Lau Frederiksen er tilknyttet DNV GL som ekstern auditor indenfor ISO 9001, ISO 27001 og på sigt også ISO 20000. Nils har mere end 30 års erfaring indenfor IT verdenen, heraf  20 år som leder i positioner som kvalitetschef hos DMdata, kvalitetschef hos IBM og It-direktør i Region Syddanmark. De sidste 4 år har Nils været og er fortsat Quality Manager hos JN Data.